Funktionerne
Adacolumn® - den alternative måde at mindske effekten af TNFα
Adacolumn® indeholder unikke funktioner, som sænker niveauerne af det proinflammatoriske cytokin TNFα ved en kombination af "opstrøms"- og "nedstrøms"-funktioner.
Opstrøms
Leukocytter er den vigtigste cellekilde ved produktionen af TNFα. Aktiverede leukocytter udtrykker Fcγ-receptorer på cellens overflade. Adhæsionen af leukocytter til celluloseacetatperlerne i Adacolumn® medieres af Fcγ-receptoren, og adsorptionen er således specifik for Fcγ-receptorbærende celler, dvs. aktiverede granulocytter og monocytter; og ved adsorbering af de aktiverede leukocytter reducerer Adacolumn® produktionen af TNFα i kredsløbet.

Nedstrøms
Det er påvist, at det ekstracellulære område i TNFα-receptorerne kløves proteolytisk og afstødes som opløselige dele under adsorptionen af de aktiverede leukocytter. Som konsekvens af TNFα-receptorens afstødningsproces kan forhøjede niveauer af de opløselige dele af TNFα-receptorerne påvises i kredsløbet som reaktion på Adacolumn®-behandlingen. Disse opløselige TNFα-receptorer neutraliserer cirkulerende TNFα i kredsløbet og udøver dermed en "nedstrøms"-reduktion af TNFα