Hvad er hyponatriæmi?

Hyponatriæmi er det medicinske udtryk for unormalt lavt natriumindhold i blodet (målt i mmol/l i serum). Et normalt natrium-indhold i serum ligger på mellem 135 og 145 mmol/l, mens patienter med diagnosen hyponatriæmi har et natriumniveau på under 135 mmol/l. Lave koncentrationer vides at opstå hos en stor del af hospitalsindlagte patienter.

Hyponatriæmi vides at være en indikator for et dårligt udfald hos patienter med alvorlige underliggende sygdomme. I den mest alvorlige form kan hyponatriæmi resultere i krampeanfald og koma og kan endda være dødbringende, hvorimod det i den mildeste form kan give nedsat koncentrationsevne og svækket hukommelse.

Tegn og symptomer på hyponatriæmi omfatter:

  • Kvalme og opkastning
  • Hovedpine
  • Desorientering
  • Apati
  • Træthed
  • Appetitløshed
  • Rastløshed og irritabilitet
  • Muskelsvaghed, spasmer eller kramper
  • Krampeanfald
  • Nedsat bevidsthed eller koma